Det handler om at lykkes med et projekt, der er godt for nutiden og for fremtiden.
✧ Hvordan navigerer man i en kompleks verden, hvor der både skal skabes følgeskab, planer og eksperimenter for at komme i mål? ✧ Hvordan laver man invitationer, som tænder en gnist i folk? ✧ Hvordan tænker man i eksperimenter, der giver os den viden, vi ikke har endnu?
Det handler om at være nærværende og bevidst: Nærværende med sine egne og andres følelser, uden at føle sig klemt eller skulle skubbe noget væk. Og om at være bevidst om menneskelige relationer, paradoxer, spændinger, drømme, ambitioner, antagelser... der er meget at rumme.
Vi sætter det sammen med bæredygtighed i bredeste forstand - hvordan bidrager ovenstående til at skabe en regenerativ og bæredygtig fremtid, stort som småt?
Undervisningen giver mulighed for at komme dybere ned i dig selv - og komme videre med dit projekt. Både hvis det er et stort fondsprojekt, en ny elbils-garage til andelsforeningen, en kampagne, et startup, eller noget helt femte.
Jeg har arbejdet med events, undervisning & personlig udvikling i 10 år. Jeg har fejlet og jeg har lykkedes - og jeg har fået venner for livet på vejen. Jeg brænder for en bæredygtig fremtid, og for at drivkræfterne bag lykkedes med deres projekter. Tjek dét ud her: anezka.dk
Du bliver bedre til at samle folk omkring dig - og bedre til at komme i mål. Du kan bruge det på arbejdspladsen, studier og i familielivet. Lederskab handler ikke om at være boss eller chef, det handler om at invitere, samskabe og komme i mål.
Du får også nogle nye kort til at navigere verden med - og dem kan du give videre til andre som har brug for det.
Kurset er ikke så teoritungt, men er baseret på følgende rammeværk og teorier:
✧ Theory-U ✧ Inner Development Goals ✧ VUCA - Volatility, Uncertainty, Complexity, Ambiguity ✧ VUCA’s efterfølger, BANI - Brittle, Anxious, Non-linear og Incomprehensible ✧ Aktionsforskning ✧ Authentic Relation ✧ The Lencioni Model of (Dys)functional teams ✧ Jesper Juul’s Integritet-Samarbejde-model ✧ Embodiment-øvelser fra teaterverdenen ✧ Dave Snowdens Cynefin-model ✧ Alice i Eventyrland
Du er leder, entreprenør eller aktivist og har et lille eller stort projekt i gang, som du er villig til at eksperimentere med ny ledelse indenfor.
Der er 3 (evt. 4) undervisningsgange af 6 timer. Du skal kunne lægge 3-6 timer mellem undervisningsgangene til at lave eksperimenter med det du lærer, på en måde der giver mening for dig i forhold til dit projekt. (Og læse lidt teori, hvis det tænder dig).